Så er teaterlinien gået ind i sin helt egen slutspurt. Vi laver en kæmpe cabaret med 29 medvirkende, der både skal synge og danse og spille musik og lave figurarbejde. Brød og Roser er vores arbejdstitel og omdrejningspunkt for research. Spillerne skal nemlig selv skabe forestillingen fra scratch. Der pustes, svedes, afbrydes, skændes og grines. Der downloades, hugges med arme og ben og hentes inspiration alle vegne fra. Der konstrueres og dekonstrueres og rives og trækkes i tekster om roser og alle mulige former for brød! Det koger på både den ene og anden måde, og nerverne sidder uden på tøjet, hvis man da overhovedet har tøj på! Er der nu noget interessant for alle og ikke mindst for publikum. Det både tror og håber vi alle.
Med venlig hilsen Angelina Rosie og Bread Pitt!