Dogmejam og Dennis Hopper på musiklinjen

Peter Laugesens digt ’I’m Dennis Hopper’ er af uransagelige grunde kommet i højskolesangbogen med en aldeles usangbar – men meget interessant – melodi af Peter Navarro-Alonso. Musiklinjen har for en tid smidt pop- og rockmusikken ud af øvelokalet og i stedet kastet sig over at genarrangere ovennævnte mærkværdige højskolesang for klarinet, marimba, mandolin, mm. Det har bragt os omkring taktarten 7/8, som det har krævet både sved på panden og søvnløse nætter at få bugt med (især når man undervejs skulle skifte mellem 7/8 og 6/8 og 4/4, puha). Men nu flyder det og lyder det af musik. Og vi nyder det.

÷ Tonalitet
÷ Akkord
÷ Ensformigt
÷ Puls
÷ Groove/Rytme
+ Intensitet
+ Dynamik

+/÷-listen stammer fra en tavle i et af øvelokalerne. Vi arbejder med dogmejam. Hvis eleverne kører rundt i den samme rytme, så fjerner vi alt, hvad der hedder rytme. Og når de bliver ved med at gentage de samme akkorder, fjerner vi også dem. Vi lægger et drilsk diktatur ned over den frie kunstform. Det kræver, at man kan give slip og ikke tænke over, hvad det er, man spiller. Der kan ske noget helt uforudsigeligt, når man sætter nogle regler op.
Vi arbejder dog også med helt andre regelsæt, når det for eksempel gælder de sirlige vokalharmonier hos Fleet Foxes. Herudover genlyder musikhuset for tiden af Beirut, Fleetwood Mac og Florence + The Machine og Radiohead.