I sidste uge havde faget Teatertilvalg besøg af 20 amerikanere fra DIS, som deltog i første halvdel af undervisningen. Vi legede og dansede og udvekslede forskellige impulsskabte grimasser og figurer. Amerikanerne var totalt hjemme i "Hollywood-udtrykket" og kunne alle de frække attituder, både hvad angik de grimme såvel som de smukke udtryk.
Men vi tog til gengæld godt fat i både gæsterne og i os selv og ledte alle igennem vores: "Tunnel of love". En laaaang kropslig aen og en laaang gave at give til én, der elsker at blive rørt – i bogstaveligste forstand. Det elsker vi nemlig på holdet, og det er vores spidskompetence i øjeblikket på Teatertilvalg her efter halvanden gang.