I weekenden løb elevforeningens årlige Forårsweekend af stablen på Testrup Højskole.
Omkring 250 gamle elever ankom fredag aften d. 24. april til Testrup Højskole. Efter et gigantisk gensyns-krammeorgie på højskolens gårdsplads diskede køkkenet op med lækker oksekødsgryde til de mange tilrejsende, og så var der ellers dømt råhygge i spisesalen med kaffe og kage.
Lørdag formiddag forløb med en række workshops arrangeret af højskolens elevforening , under overskriften "Den Sorte Skole" - herunder sort udenadslære, lakridsproduktion, jungletrommespil, mm. Om eftermiddagen var der uddannelsespolitisk paneldebat med deltagelse af bl.a. Søren Krarup (Mf., DF). Bølgerne gik højt, og alle var forhåbentlig en smule klogere, da de forlod Musikhusets store sal, for at gøre sig klar til aftenens festmiddag.. Og sikke en fest - den kan stadig mærkes i dansefødderne!
» Videoslideshow fra Forårsweekenden (høj kvalitet)
» Videoslideshow fra Forårsweekenden (lav kvalitet)