En
betingelse for personlig og kulturel identitet er anerkendelse. Selvfølelse og
selvtillid hos den enkelte skabes kun ud fra anerkendelse fra andre. Ligesom
sociale grupper skabes i vekselvirkning med andre grupper, med hvilke de indgår
i et spil om anerkendelse eller evt. ikke-anerkendelse.
Den
filosofiske diskussion om temaet anerkendelse har sit udgangspunkt hos den
tyske filosof G.W.F.Hegel. Hegel skitserer forholdet mellem én selvbevidsthed
og en anden selvbevidsthed som en anerkendelseskamp. En sådan anerkendelseskamp
ser den amerikansk-japanske tænker Francis Fukuyama (i værket ”Historiens
afslutning og det sidste menneske”) som en historisk drivkraft. Vi sætter os ind
i Fukuyamas og Hegels anerkendelsesdiskussion. Og vi forfølger temaerne hos
moderne tænkere som Axel Honneth (øverste billede), Nancy Fraser (nederste billede) og Zygmunt Bauman. I
bestræbelserne på at skabe et retfærdigt og fredeligt samfund er anerkendelse
m.h.t. religion, etnicitet, race, køn utvivlsomt et godt udgangspunkt. Men er
der dilemmaer og problemer i en ”anerkendende tilgang” til vor sociale og
kulturelle verden? Støder vi også indimellem på grænser for anerkendelse? Vi
diskuterer også temaerne – med aktuelle eksempler – i en emneuge i uge 8.
