På filosofilinjen arbejder vi i øjeblikket med temaet: Anerkendelse, historie – fremskridt?
Er samfundets og den historiske dynamiks motor kampen for anerkendelse?
Har mennesket en fundamental stolthed og et behov for selvrespekt, som skaber initiativ, virkelyst og udfoldelseskraft?
Sådanne spørgsmål stiller den japansk-amerikanske filosof Francis Fukuyama i sit værk ”Historiens afslutning og det sidste menneske”(1992).
I værket spørger han samtidig, om den historiske proces med det moderne vestlige, liberale demokrati har nået et højdepunkt. – Sådan at anerkendelsestrangen i dette demokrati bedst sikres på en fri og lige måde. Vi læser centrale afsnit i Fukuyamas værk og diskuterer herudfra.
Som supplement læser vi en mere klassisk historiefilosofisk tekst. Det er den store tyske filosof Immanuel Kants lille afhandling fra 1784 ”Idé til en almen historie med verdensborgerlig hensigt”. Her rejser Kant bl.a. spørgsmålet om muligheden for fremskridt mod en mere oplyst og human menneskehed.
Også synspunkter fra filosoffen Ole Thyssen og sociologen Henrik Dahls aktuelle bog ”Krigeren, borgeren og taberen” inddrages i vores undersøgelse og debat.
