På Teaterlinjen er vi gået i gang med at skabe vores første forestilling NAT, som vi spiller ved og ovenpå Musikhuset den 23. september kl.22.30. Forestillingen er resultatet af de første ugers fysiske grundtræning og et klimaks, inden vi skal byde nye skuespillere velkommen på holdet i næste uge. Det er et skønt hold skuespillere, som er dejlige at være sammen med og arbejde med. Der er en super energi, og selv om vi alle, både skuespillere og instruktørere/lærere, har sommerfugle i maven i forhold til forestillingens outcome, så stoler vi på, at det nok skal blive ok. Det kører!