I uge 4 afholdes for 19. gang et filosofisk seminar på Testrup Højskole.
Også i år lægger mere end 100 kursister hovedet i blød i selskab med nogle af landets bedste filosoffer, idéhistorikere og teologer. I Testrup Højskoles berømte foredragssal svirrer ord og begreber rundt mellem foredragsholderne og tilhørerne. Om aftenen er der koncerter og senere symposieagtige diskussioner over rødvinen. Sent tirsdag aften blev deltagerne præsenteret for en tidsforskudt tiltrædelsestale af Barack Obama – og ”obamanien” bredte sig på Testrup Højskole.
Blandt de medvirkende er Hans-Jørgen Schanz, Dorthe Jørgensen, Hans Hauge, Jørgen I. Jensen, Niels Grønkjær, Hans Fink, Niels Henrik Gregersen, Søren Ulrik Thomsen og pianisten Katrine Gislinge.