Om mord

”Dersom Gud ikke eksisterede, ville alt være tilladt”. Påstanden er formuleret af Ivan Karamazov, en af hovedpersonerne i den store russiske forfatter Fjodor Dostojevskijs roman Brødrene Karamazov fra 1880. For Ivan som for en række af Dostojevskijs figurer er menneskets frigørelse fra religionen lig med en frigørelse fra alle moralske bindinger. For Rodion Raskolnikov, en anden af Dostojevskijs forpinte eksistenser, i en sådan grad at løsrivelsen fra moralen udvikler sig til en form for eksistentielt eksperiment. Ved at begå et velovervejet mord ønsker Raskolnikov at bevise menneskets absolutte frihed og almagt.

Mordet er hos Dostojevskij en prøvesten. Mordet afgør hvad det vil sige at være menneske. Spørgsmålet lyder: kan alt retfærdiggøres? Eller findes der grænser. Kan vi, ved hjælp af filosofien retfærdiggøre alt? Kan vi til hver en tid forvandle mordere til dommere, som det lyder hos Albert Camus. Eller findes der naturlige grænser for vor gøren og laden? Moralske skranker som vi ikke kan overskride uden store omkostninger for os selv?

Vi søger svaret ved at læse om absurditet, nihilisme og menneskeværd hos Albert Camus samtidig med at vi gennemgår en række af kulturhistoriens spektakulære mord: Kains mord på Abel, Macbeths mord på sine modstandere, Raskolnikovs mord på en pantelånerske, og de Quinceys fascination af John Williams, der i 1811 på blodig og bestialsk vis myrdede flere familier. Endelig går vi filmisk om bord i mordets anatomi. Ved hjælp af Kieslowski, Polanski og Woody Allen får vi udfoldet en række mordhistorier på film, der alle undersøger om man kan slippe godt fra mord (Allen: JA, Kieslowski: JA, Shakespeare og Polanski: NEJ).