Det gør lidt ondt i benene, for der er bakker gader og gyder, som skal forceres i Istanbul. De ømme ben er dog omsider blevet tørre efter de tyrkiske vejrguder tirsdag valgte at slukke for regnfontænerne, og det er vi egentlig jævnt tilfredse med. Ikke mindst fordi den tyrkiske tropevind i mandags molestrerede en god portion af elevernes paraplyer under besøget i Topkapi – det gamle sultanpalads.
De ømme men tørre fødder kunne til gengæld nyde lidt hårdhændet forkælelse, da en gruppe tirsdag tog i "hamam" – et autentisk tyrkisk badehus fra 1400-tallet. Her fik de ømme lægge en måske ikke helt fysiologisk korrekt, men dog tiltrængt massage, med derpå følgende skumbad og skrub. Alt i alt en glimrende kur til såvel de ømme ben, som de ømme hoveder på de, der aftenen forinden havde oparbejdet et solidt kærlighedsforhold til den lokale øl "Efes".
Igår aftes stod det svære valg mellem tyrkisk landskamp på stadion, dansk landskamp på en samarbejdsvillig pub, eller koncert med det lokale band Kolektif Istanbul. De fleste valgte dog uanset det indledningsvise valg, at slutte sig til koncerten hen ad aftenen, efter boldene var blevet sparket i de rigtige mål og dommerne havde pustet kampene af i deres respektive fløjter. Og sikke en fest! For tyrkerne er ikke dem, der står lænet op ad en stolpe med korslagte arme, en vurderende anmeldermine og en diskret taktvippende fod, når de går til koncert. Nej, de har sgu danseskoene på fra start til slut, og den slags smitter. Og så ofrer man altså gerne endnu en dag med ømme fødder på dansens alter.
