Testrup Højskole 8320 Mårslet ’ 86 29 03 55 ‘ testrup@testrup.dk
Nyheder

Tidligere Nyheder:



RSS Feed
Kommende ugekurser:

Skrivelærer høster anmelderroser

# / 2. september 2010

stor_slider_dorphpasternak.ashx.jpg billede: www.gyldendal.dk

Lærer på Testrup Højskoles skrivelinje, Christian Dorph, udgav i denne uge, sammen med forfatterkollegaen Simon Pasternak, den tredje roman i krimiserien om kriminalassistenterne Larsen og Rohde. Serien, der er tænkt som en kulørt og anderledes fortalt Danmarkshistorie, sat i scene som gode krimiplots, har med de to første bind, "Om et øjeblik i himlen" og "Afgrundens rand", fået den danske anmelderskare op af stolene i begejstring, og nyeste skud på stammen, "Jeg er ikke her" er ingen undtagelse.


Pressen skrev:
# / “ Dorph og Pasternak er et dansk makkerpar, som bliver ved med at skrive kæmpegode krimier.
De vil udfolde deres figurer til fulde og fortælle en fed historie. Og jeg synes, det nu for tredje gang er lykkedes fænomenalt godt.
Som i de tidligere romaner er plottet vidunderligt vildtvoksende (…) Dorph og Pasternak [har] endnu en gang vist, at krimi og kvalitet kan forenes. Jeg synes, det er fedt.”
Anton Geist, Information

# / “ En krimi, der er klasser over de fleste nutidsramte ditto. Den historiske ramme er suveræn til genren, og i så kyndige hænder som Dorph og Pasternaks er det en forrygende fornøjelse. Den lever i høj grad op til forgængerne.
Historien er både kompleks og vanvittigt velkomponeret, og 80’ er-rammen fungerer træfsikkert midt i og nedenunder det hele - komplet med natklubben Privé, Madonnas ’ Like a virgin’ og Checkpoint Charlie. Særligt den måde, 80’ er-digtene er flettet naturligt ind i plottet, er godt lavet, og underfundigt er det, når de tre detektiver på hver deres - meget lidt litterære facon - arbejder på at analysere sig frem til, hvad de betyder. For en betydning har de naturligvis.”
* * * * Mette Højbjerg, Politiken

# / “Det var en blændende ide, digteren Christian Dorph og forlagsredaktøren Simon Pasternak fik engang i starten af det ny årtusinde: at skrive en spændingsserie, hvor historierne skulle udspille sig med cirka fem års mellemrum startende i 1975 og på den måde tilsammen blive til en moderne danmarkskrønike. 
Ideen var faktisk så eminent, at der også lå en fare i det, nemlig at det hele ville blive for ambitiøst og fjerne sig fra genrens elementære pligt til at underholde. Efter nu tre bøger må man imidlertid slå fast, at Dorph og Pasternak har vist sig for kloge til at begå den fejl. »Jeg er ikke her« er som sine to forgængere først og fremmest en brandgod krimi. 
»Jeg er ikke her« prøver på samme måde som de to 70’er-romaner snarere at indfange en bagvedliggende stemning i de miljøer, der skildres, og så i øvrigt lade de fleste tematikker være ganske eviggyldige. Det er helt rigtig tænkt og flot udført.”
* * * * * Jonas Hindsholm Bentzen, Børsen


# / “ "Jeg er ikke her" er så tæt på at være den fuldendte krimi, som det er litterært muligt at komme (…)What a ride!
Efter anmeldelserne af d'herrer Dorph og Pasternaks to første bøger i serien om de tre strømere Erik Rohde, Anita Jensen og Ole Larsen er det måske ikke overraskende, at den tredje krimi er god. Overraskende er det imidlertid, at bogen er fuldstændigt hæsblæsende forrygende. Det virker nærmest, som om forfatterne ikke kan sætte et litterært ben forkert i "Jeg er ikke her."
Handlingen går over stok og sten, men alligevel er personportrætterne så velskabte, at man ikke tror sig bosiddende i en krimi. Her er eddermame langt til billige bestsellerkrimier, der går efter laveste fællesnævner. Dorph og Pasternak går efter den højeste, og de rammer den klokkeklart næsten hver eneste gang.”
Christina Blangstrup Dahl, Dagbladenes Bureau


# / “ Seriens hidtil bedste (...) svær at lægge fra sig
"Jeg er ikke her" er tredje bind i Christian Dorph og Simon Pasternaks krimikrønike om danske drømme og mareridt i tiden fra 1975 til i dag (…) de fornemt udvalgte skår fra 80ernes tidsbillede skaber i ét væk overraskende mønstre, når forfatterparret vrider plottet i den kalejdoskopiske fortælling. Snart har de læseren i deres hule hånd. Det er et godt sted at være.”
* * * * * Mette Strømfeldt, Berlingske Tidende

» Dorph/Pasternaks hjemmeside

Kilde: www.gyldendal.dk


Bookmark and Share

In English

Søg

FORFATTERSKOLE
ET NORDISK SEMINAR

» Læs mere