Testrup Højskole 8320 Mårslet ’ 86 29 03 55 ‘ testrup@testrup.dk
Nyheder

Tidligere Nyheder:



RSS Feed
Kommende ugekurser:

Teaterlinjen i forestillingsræs

En Klassiker Skifter Spor

# / 25. marts 2009

Teaterlinjen5_smal.jpg

Så har alle skuespillerne på Teaterlinien vist sig for Gud og hver mand. Lige ind i øjnene!!!! Forrygende, fejende og flotte mono- og dialoger fyldte alle hjerner,hjørner og kroge på den gamle skole en sen aften i marts. Næste morgen var det op og igang med en ny produktion igen, igen. Nu gælder det eksperimentet "En klassiker skifter spor". Vi har allesammen læst og analyseret den Shakespeare komedie "Trold kan tæmmes" og en lille gruppe avantgardistiske intellektuelle teaterelever (når de selv skal sige det) har arbejdet på at vride og slide i den gamle komedie og skabt retningslinierne for improvisation over komedien. Så nu er skuespillerne allerede i gang med næste etape. At sortere i improvisationerne og se om der er noget der kan bruges i forestillingen. Onsdag eftermiddag i næste uge skal forestillingen være færdig og vises. Et stk. storslået udendørsforestilling - forhåbentlig. Og så hviler vi heller ikke på laurbærene efter denne produktion, men går straks i gang med soloforestillingerne. Forestilling efter forestilling afløser forestilling på forestilling. Sie müssen uns hören, Sie müssen uns sehen!


Bookmark and Share

In English

Søg