Der er gået knap og nap halvdelen af efterårsskolen allerede. På teaterlinien har vi arbejdet med at finde frem til hvilke toner vi hver især har, og hvilke akkorder vi kan spille sammen. Vores instrumenter, - vore kroppe er blevet skubbet og trukket. Vi har rørt hinanden i bogstaveligste forstand og i overført betydning. Kontakten er der. Energien er der. Vi har improviseret, sunget, råbt, lavet grimme scener, dårlige scener, sublime scener og små poetiske opkog. I alle retninger, med klart fokus og i brugt alle rum! Vi har allerede haft 2 små forestillinger og er nu på vej til de lidt større produktioner.
Dette efterårs skuespillere på teaterlinien er prototyperne på en flok ja´ sigere. Det er en fornøjelse at arbejde med dem, og at se dem knokle ihærdigt med hver ny udfordring, som vi fra lærersiden fundet på at give dem. Efter studieturen til Istanbul vender de hjem til en af de større produktioner. Den norske dramaturg Elin Grinaker kommer og laver en dekonstruktionistisk udgave af Antigone i samarbejde med dem. En klassiker skifter spor kalder vi denne afdeling af forløbet på linien. Sidenhen skal de igang med deres egne soloforestillinger og længere ude i fremtiden vinker afslutningsbraget af en teaterforestilling. Men den vender vi tilbage til senere her på sitet. Det er et herligt liv.
