I den sidste uge af september får Testrup Højskole besøg af den
prominente avantgarde-duo, Torben Ulrich og Søren Kjærgaard. Den
81-årige tennisspiller, digter, musiker, skribent, filmmand
m.m., og den 50 år yngre pianist
og komponist vil i løbet af ugen både optræde med det musikalske projekt
"ALPHABET, PEACEFUL, DIMINISHED", samt gæste skolens linjefag hvor de vil
bistå med kreative indspark i undervisningen.
# / Koncerten finder sted onsdag d. 29. september kl. 19:30 på Testrup
Højskole.
# / Entré: 100,- kr. (50,- kr. for medlemmer af Skolekredsen eller skolens
Elevforening/Musikforening)
Udgangspunktet er det danske alfabets lydlighed og klaverets tolv
forskellige toner. Som titlen antyder, finder der en formindskning sted -
både i det vokale og tonale. Via en formindskelse af sprogets
forståelighed og tonaliteternes harmoniske funktion, bliver Babel til
babble, og babble bliver til bavl, vrøvl, vås, volapyk, og i det atonale
univers opstår en ny melodik og klanglighed. Den stramme komposition
træder tilbage for improvisationen - det mere åbent, legende
udgangspunkt. Kimen i samarbejdet mellem Ulrich og Kjærgaard er netop
legen.
# / Torben Ulrich - vokal, nedløbsrør, diverse ting &
effekter
# / Søren Kjærgaard - klaver, diverse ting & effekter
» www.torbenulrich.com
» www.sorenkjaergaard.com