En af nutidens skarpsindige og radikale tænkere er den slovenske filosof og psykoanalytiker Slavoj Zizek. Han forsøger at stille en samtidsdiagnose med både samfundspolitisk, kulturelt og eksistentielt perspektiv. Hans stil er lidenskabelig, voldsom, paradoksal og provokerende.
Han udfolder en kapitalismekritik med rødder i Karl Marx's tænkning, men mener samtidig, at den kristne arv er værd at kæmpe for. På én gang kritiseres postmoderne tænkeres forestillinger om de ”store fortællingers død” og liberale, tolerante, humanistisk sindedes ”gode” meninger, som for Zizek ofte er letkøbte. Emner for Zizeks analyser er både populærkulturelle – bl.a. Hollywood-film og højrepopulismen – og åndskulturens og filosofiens mere indviklede, også metafysiske temaer: Coca Cola og Schelling, racisme og Hegel. At virkeligheden i den moderne verden er svær at få hold på, fordi fiktion og medier gør det omdiskuteret, hvad det reelle er, udfoldes som tema hos Zizek. Det, at analyserne ofte gives en psykoanalytisk vinkel, gør dem særlig interessante.
Vi læser og diskuterer Zizek og hans samtidsdiagnose bl.a. ud fra tekster i bøgerne: ”Det skrøbelige absolutte”, "Velkommen til virkelighedens ørken”, og ”Vold”. Vi ser også TV-interview med ham.
