Kierkegaard-forløb på filosofilinjen.
Selv, fortvivlelse og frihed.
Søren Kierkegaards forfatterskab og tænkning er i høj grad en udfordring til nutiden. Ved at beskæftige os med forfatterskabet tvinges vi til opmærksomhed, som Kierkegaard selv formulerer det. Og vi tvinges til at tænke videre.
I dette Kierkegaard-forløb på filosofilinjen tager vi afsæt i hans refleksioner over selv, fortvivlelse og frihed. Central i hans forståelse af mennesket er begrebet selv. For Kierkegaard er det ikke så meget bevidsthed og fornuft (jeget), som det er valg og lidenskab, der karakteriserer mennesket. (Til forskel fra f.eks. Descartes og Kant). Og valg og lidenskab beror på selvet. Selvet er noget mere omfattende end jeget og bevidstheden. Selvet er enhed af krop, sjæl og ånd og er det at forholde sig til sig selv og til noget, der er udenfor selvet.
For Kierkegaard er frihed kun mulig ved, at den enkelte bliver sig selv og i dette forholder sig til noget mere omfattende end sig selv. Men det kan godt være, at personen fortvivler på vejen til at blive sig selv. Former for fortvivlelse kan være: tungsind, kedsomhed, angst, kynisme. Kierkegaard søger at angive veje ud af en sådan fortvivlelse. Det er i dette felt, vi vil opholde os i Søren Kierkegaard-forløbet. Vi vil øve os i at læse Kierkegaard og forsøge at trænge ind i hans meget spændende univers. Kierkegaard er filosof. Men han er lige så meget forfatter, digter. Han skriver romaner. Han er en filur fuld af humor og underfundighed. Hans temaet er spillevende også i 2010. Og de kan stimulere vores selvtænken. Vi vil læse tekster fra ”Enten-Eller”, ”Gjentagelsen”, ”Begrebet Angest” og ”Kjerlighedens Gjerninger”.
Historiens endeligt
Denamerikanske politiske tænker Francis Fukuyama antog i værket ”Historiens afslutning og det sidste menneske” fra 1992, at den vestligeliberale samfundsmodel med markedsøkonomi, demokrati og menneskerettigheder var blevet den sejrende også i verdensmålestok. En central del af hans analyse drejer sig om spørgsmålet: anerkendelse og anerkendelseskamp. Han belyser bl.a. sagen ud fra vigtige filosoffer somThomas Hobbes, G.W.F. Hegel og F. Nietzsche. Er anerkendelsestrang den centrale drivkraft for menneskers historieskabende aktiviteter?
Dethistoriefilosofiske tema belyser vi forløbet også ud fra en anden af destore europæiske tænkere: I. Kant og hans lille afhandling: ”Ide til en almen historie med verdensborgerlig hensigt”. Vi diskuterer i forløbet helt aktuelle aspekter af den politiske filosofi ud fra den belgiske politiske filosof Chantal Mouffe. Hun er modstander af en liberal konsensuspolitik og for, at de politiske modsætninger trækkes åbent op og brydes i strid. Hun er for en ”agonistisk” pluralisme.
Hvad er fænomenologi?
Fænomenologien er en af den moderne filosofis største og mest indflydelsesrige bevægelser. Med navne som Husserl, Heidegger, Sartre, Merleau-Ponty og Lévinas har den trukket dybe spor i filosofiens landskab. For fænomenologien drejer det sig om at gå til sagen selv, at forholde sig til denne verden som bestående af en række fænomener der kan belyses fra mange vinkler og under mange forhold. Dette fokus på fænomener er frem for alt et opgør med en forståelse af mennesket som et isoleret subjekt, der med vold og magt må sikre sig en erkendelse af en ellers bedragerisk omverden. Fænomenologien tror ikke på denne isolation af subjektet, for ifølge Heidegger og andre er vi altid allerede i gang med at forstå verden. Fra nu af gælder det om at forstå måderne hvorpå vi allerede er i sving med verden – og det er hvad filosofilinjen undersøger for tiden.
Derfor har vi sat os for at lave vore egne fænomenologiske beskrivelsesforsøg, af enkle eller komplekse genstande, men også af vanskeligt tilgængelige størrelser som tiden og rummet. Vi lærer om fænomenologi ved at læse tekster af Martin Heidegger (Væren og tid) og Jean Paul Sartre (Væren og intet), særdeles vanskelige tekster som det kræver tid og jernvilje at komme igennem – men disciplin, humør og engagement har været helt i top på holdet. I går fremlagde vi (med lidt bange anelser) fænomenologien for forældre og venner. Her smittede filosofien alle, mens både lærere, elever og forældre i fællesskab debatterede verden, virkeligheden og intet.
Materialer:
Nicholson Baker: ”Ændret opfattelse”
Dan Zahavi: Fænomenologi (uddrag)
Martin Heidegger: Væren og tid
Jean Paul Sartre: Væren og intet
Rene Descartes: Om metoden
Hvilken vej skal vi gå? I dagligdagen kan dette spørgsmål være kompliceret nok, men for Rene Descartes, den berømte franske filosof der var en af bagmændene i rationalismen, var det altafgørende for filosofiens fremtid. Svaret leveret af Descartes kom til at definere filosofien for altid og var med til at opstille betingelserne for hele vores videnskabelige kultur og dens forhold til de humanistiske discipliner. Ifølge Descartes har vi brug for en metode hvis ikke vi skal gå et intellektuelt eller praktisk problem i møde på en forvirrende og ødelæggende måde.
Derfor har vi læst Om metoden og selvfølgelig fået styr på alle de klassiske filosofiske problemer: Descartes’ ’Cogito Ergo Sum’, reglerne for metoden, bevisførelsen for Gud, drømmeargumentet, osv.. Men, vi er også gået alternativt til værks. Vi har sammenlignet med filmen The Matrix, vi har kigget efter de sproglige billeder om veje, bygninger og lys som Descartes anvender, vi har kigget på samtidens billeder af maskiner og dyr og vi har sammenlignet med andre tænkere såsom Francis Bacon og Thomas Hobbes. Et virvar af billeder og ord strømmer ud af Descartes’ klassiske skrift – som alle udgør et samlet forsøg på at finde den endegyldige filosofiske metode.
Materialer:
Rene Descartes: Om metoden
Venskabets filosofi
I dag fylder venskabet betragteligt i alle menneskers liv – og ve den der ikke har kendt til venskab, som Aristoteles påpeger. ”Rigtige venner kan lave alting sammen mens bedste venner kan lave ingenting.” Sådan lyder Peter Plys' egen venskabsfilosofi, og filosofilinjen er fulgt i bamsens fodspor: Vi undersøger venskabet fra en række filosofiske vinkler. Vi læser Aristoteles og Montaigne, vi debaterer vore egne venskabsmåder, vi ser på forskellen mellem ældre og yngre venskabsformer, på kærlighed og venskab - og hvad er forskellen egentlig på et venskab og et bekendtskab?
Materialer:
Aristoteles: Etikken (uddrag)
Michel de Montaigne: Essays (uddrag)
Anthony Giddens: Modernitet og selvidentitet (uddrag)
Axel Honneth: Behovet for anerkendelse (uddrag)
Projekt: Vild tænkning!
I projektugen på Testrup Højskole arbejder filosofilinjen med VILD TÆNKNING! Vi diskuterer og reflekterer, går hinanden på klingen – alt sammen med udgangspunkt i tænkere, der på den ene eller anden måde er kontroversielle, paradoksale, overraskende, ja kort sagt… Vilde!
Vi er spredt i små intensive grupper der arbejder med sadismens bedstefader, Marquis De Sade og hans porno-volds-filosofiske overvejelser i romanen Justine, mens andre arbejder med Bataille og hans tænkning om det erotiske – henholdsvis kroppenes, hjerternes og den hellige erotik. Om forholdet mellem forbud og overskridelse og mellem arbejdets og fornuftens verden på den ene side og den voldsomme overskridelse, evt. i excesser af seksuel og voldelig karakter, på den anden side
Det vitale, det livfulde, det dionysiske er udgangspunktet for andre, der arbejder med Nietzsches filosofi om det tragiske fra værket Tragediens fødsel, mens der endelig er en gruppe der arbejder med den højaktuelle slovenske filosof Slavoj Zizek. Han forbinder på en heftig måde den moderne kulturanalyse med politisk kritik, filosofi og psykoanalyse a la Lacan.
Og hvad er målet: En vild avis! Vi samler vore indsigter i en tabloidavis. Vi overdriver, sensationaliserer, bedriver ’tabloidfilosofi’. Se det for dig: Filosofilinjen. Tør hvor andre tier!
Materialer:
Marquis De Sade: Justine (uddrag)
Friedrich Nietzsche: Tragediens fødsel (uddrag)
Georges Bataille: Erotikken (uddrag)
Slavoj Zizek: Velkommen til virkelighedens ørken (uddrag)
Filosofien og 9/11
Hvad skete der den 11. september 2001? John Gray, engelsk filosof og idéhistoriker, påpeger, at ’selvmordskrigerne, som angreb Washington og New York den 11. september 2001, gjorde mere end at dræbe tusinder af civile og få World Trade Center til at styrte sammen. De ødelagde Vestens dominerende myte’. Filosofilinjen lægger fra land med at prøve at forstå det uforståelige, at begribe det ubegribelige, kort sagt: at undersøge hvad filosofien har at sige om 9/11 . Sociologen Ulrich Beck har hævdet, at vi med 9/11 står over for sprogets totale sammenbrud. Vi trodser denne beskrivelse og prøver at sætte vore egne ord på begivenheden der åbnede et nyt århundrede, assisteret af en række tænkere. Derfor læser vi John Grays Al Qaeda og hvad det vil sige at være moderne, Jean Baudrillards Terrorismens ånd, samt en række mindre tekster af Osama Bin Laden, Bakunin, Habermas og andre. Håbet er, at filosofien kan bidrage til en dybere forståelse af den voldsomme begivenhed der stadig præger tanke- og samfundsliv. For som Baudrillard foreslår, så er det måske slet ikke den 11. september, men den 12., der er den vigtige dato her. Den 11. september indtrådte en overraskende begivenhed – den 12. begyndte et lige så afgørende arbejde med at begribe hvad der skete.
Materialer:
John Gray: Al Qaeda og hvad det vil sige at være moderne
Jean Baudrillard: Terrorismens ånd
Jürgen Habermas: Tro og viden
Osama Bin Laden: Til Amerikanerne
Avishai Margalit/Ian Buruma: Aftenland. Vesten set med fjendeøjne (uddrag)
Tirsdag 11. September 2001: Eftertanker (uddrag)
Religionens genkomst
Religionen er på vej tilbage. Eller var den nogensinde borte? Den er i hvert fald på dagsordenen i bøger og blade, i medier og nu på vor egen gade. Filosofilinjen undersøger hvad det er med den nyfundne interesse for religionen ved at læse postmoderne filosoffer der har fået en pludselig lyst til at tale om religion. Vi arbejder med Richard Rorty der mest af alt erklærer sig for ’religiøst umusikalsk’ og med Gianni Vattimo der mere forsonligt ’tror, at han tror’. Begge peger på, at vores fornemmelse for den strenge sandhed i dag er blevet så blød, at religionen med en vis ret kan tænkes som eksistentiel og politisk vejviser. Særligt Joseph Ratzinger, i dag Pave Benedikt XVI, peger på religionens rolle som moralsk korrektiv til en verden der har tabt sansen for ’moralske visheder’, en overbevisning der imødegås af Jürgen Habermas, der med sin ’forfatningspatriotisme’ insisterer på, at den moderne verden nok burde kunne stå på egne ben uden religiøse krykker. Al denne filosofi krydrer vi med aktuelle kronikker og debatter om religionens rolle i dagens Danmark.
Materialer:
Gianni Vattimo: Jeg tror at jeg tror (uddrag)
Gianni Vattimo: Fortolkningens tidsalder
Richard Rorty: Ateisme og Antiklerikalisme
Jürgen Habermas og Joseph Ratzinger: Fornuft og religion
Korintherbrevet fra GT
Diverse aviskronikker og debatindlæg
Projekt: Homo Sapiens 2.0
Hvad er et menneske? Ja, mennesket er muligvis ingen abekat, men det er ej heller nogen robot. Eller hvad? Måske er menneskets tekniske formåen kommet dertil at vi må revidere vore forestillinger om det sandt menneskelige. Fordi teknologi og viden ikke nøjes med at ændre den fysiske virkelighed, men også indvirker på vore tanker, tvinger den os til at tage stilling til, hvad det vil sige at være et menneske. Som sådan er den et emne for filosofien.
Filosofilinjen slutter F09 med et spring ud i dette vanskelige felt af dilemmaer og udfordringer af vante forestillinger. Hvad er naturligt og kunstigt i tilværelsen? Findes der en menneskelig essens der ikke kan omgøres via teknologiske indgreb? Har vi et ansvar for at udvikle en robotetik? Gennem læsning af alt fra Descartes til Fukuyama, gennem billeder fra Rembrandt til Bladerunner og gennem egne essay, film og fotos tackler F09-filosofferne spørgsmålet om Homo Sapiens 2.0
Linjen har kigget på det klassiske naturbegreb, på behovet for en ny ansvarlig etik, på transhumanisme og det optimerede menneske – alt sammen forberedelser til vores filosofiske udflugt til København. Her har vi talt med prominente danske filosoffer, besøgt Etisk Råd og generelt talt hinanden et øre af. Og nu syder den sidste uge af aktivitet! Vi arbejder intensivt på at få alle ender til at mødes, på at få tekster, billeder og oplæg færdige inden de skal vises frem for omverden. Vi glæder os.