Med jævne mellemrum holder vi hyggeaften i kulturcaféen »Den slugte kamel«, hvor elever og lærere byder på afvekslende optræden med viser, digtoplæsninger, musik, fortællinger og andet, som hjertet er fuldt af.
Fredag aften falder vi ned og ind i weekenden sammen. Fredagssalonen er fælles hygge med inhold, og eleverne bestemmer aktiviteterne: oplæsning, fortællinger, skakturnering, quiz, bål eller hvad, der nu måtte være interessant at være sammen om. Alt kan ske.
I januar og i sommermånederne afholder Testrup Højskole ugekurser med en række kendte danske kulturpersonligheder.
August-kurset er et ugekursus, som henvender sig til både tidligere elever og andre interesserede. Her kan du møde dine »gamle« højskolevenner - og få nye. Kurset munder ud i det årlige elevmøde, hvor hele skolen står på gloende pæle.
Vi mener her på stedet, at det man gør, skylder man sig selv og andre at gøre godt! Derfor har vi følgende motto: Det, vi gør, gør vi – 110%! En ganske enkel leveregel, der blandt andet betyder følgende:
# / Når vi synger - så synger vi! # / Når vi lytter – så lytter vi! # / Når vi arbejder – så arbejder vi! # / Når vi fester – så fester vi!