Hanne Højgaard Viemose,
Hannah
af Mads Eslund
Hannah er titlen på Hanne Højgaard Viemoses romandebut og navnet, identiteten, som romanens jeg-fortæller Anne påtager sig, mens hun plukker bananer på en plantage i meget afsidesliggende Tully i Queensland, Australien. Anne, der som barn kaldte sig selv for Hans og blev ulykkelig, ødelagt, over at få bryster i puberteten. Hannah er et palindrom, et miks af Hans og Anne, navnet åbner sig til begge sider. Romanen og navnet Hannah skildrer Annes forhold til køn, Annes seksuelle præferencer, hun er til fyre og kaster sig godt i grams blandt mænd, men oplever kun seksuel nydelse, når hun er sammen med kvinder.
Hannah er ”En [autentisk] historie om en ung kvinde som flygter … finder sig selv sex vold og bananer”, som det fremgår drilsk og også bevidst småfjollet af en håndskrevet papirlap på romanens hjemmelavede scrapbogsagtige omslag. Hannah ligner en selvbiografisk backpackerskildring, en ungdomsroman, men dannelsesrejsen løber vild hos Viemose og ender i forvirring, forstillelser og hårdt fysisk arbejde. Der leges med forventningerne til backpackerfortællingen, og der leges med kønnet, som udfordres og anfægtes.
Det er simpelthen befriende og usædvanligt at være i selskab med en djærvt forbumlet kvindelig fortæller. Anne/Hannah er en stærk og handlekraftig person, men hun havner hele tiden i umulige situationer og forhold, ender steder, som hun ikke kan komme væk fra igen, steder, som udbytter og udnytter hende og vennerne groft. Bananplantagen i Tully er en moderne slavefabrik, alpejobbet som Serviertochtere for lumre, gamle østrigske mænd og senere jobbet som topløs bartender på et truckstop i Australiens røde outback er et par eksempler.
Det er en stor kvalitet i Hannah, at fortælleren er så lidt selvoptaget, hun er mere optaget af at beskrive sine omgivelser, vennerne, arbejdet selvfølgelig og den fantastiske natur, hun må slide i for at få penge til dagen og vejen. Naturbeskrivelserne og persontegningerne brillerer i den utroligt veloplagte og ligefremme prosa. Viemose skriver med en svimlende fart og præcision, de steder og personer, hun skriver om, bliver fuldstændig nærværende for læseren. Stilen er uprætentiøs.
Hannah er et godt bud på en moderne proletarroman. Bogen skildrer smukt arbejdspladsen, som hos fx også Lone Aburas og Kristian Bang Foss de seneste år. Men hun tager bogstaveligt talt genren et nyt sted hen, down under, og tilføjer den originalt nye aspekter med elementer fra rejsefortællingen og ungdomsromanen.