Testrup Højskole 8320 Mårslet ’ 86 29 03 55 ‘ testrup@testrup.dk
Det frie akademi

2010-07-31-22-18-13-91.jpg# / Vi lever efter sigende i et vidensamfund. Men det besynderlige er, at tankeløsheden breder sig som aldrig før. Aldrig har der været så megen viden, så mange informationer, så meget know how. Og aldrig har spørgsmålet om meningen med det hele været mere forsømt. Vi har så travlt med at forandre os, omstille os, tilpasse os udviklingen. Vi får tudet ørerne fulde om, at vi skal udvikle vores kompetencer til lands, til vands og i luften. Resultatet forudså den tyske sociolog Max Weber for 100 år siden: 

 
”Vi bliver fagmennesker uden ånd og nydelsesmennesker uden hjerte.”
 
Livet er ikke til for fagenes skyld. Fagene er til for livets skyld. Og livet tilhører dem, der gider. Det etablerede uddannelsessystem er gennemsyret af tvangsforanstaltninger med pensumkrav, tests og evalueringer – kort sagt: overvågning og kontrol. Vi sætter friheden og lærelysten i højsædet. Vi lader lysten drive værket og fastholder samtidig en høj faglighed i alt, hvad vi foretager os. Frihed og faglighed er nemlig nært forbundne størrelser. Når man kommanderes til at gøre noget, vækkes den indre modstandskæmper ofte til live, og man mister måske lysten. Hvor begejstringen råder, skabes der rum for fordybelse og dygtiggørelse. Derfor kalder vi os DET FRIE AKADEMI.

In English

Søg

FORFATTERSKOLE
ET NORDISK SEMINAR

» Læs mere

Nyheder


Flere nyheder>RSS Feed

Kalender

<februar 2012>
mtotfls
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728291234
567891011